Sikke en aften

Har du nogensinde være på Comedy Zoo? Hvis ikke, så skulle du altså prøve det. Det er vildt underholdende, og entréen ruinerer ikke én.

Jeg elsker i det hele taget komik og stand-up. Det er rart, og det minder mig om, at vi nogen gange skal slappe lidt af og lade være med at tage ting så forbandet seriøst.

De har den fantastiske evne til at sætte spørgsmålstegn ved de ting, vi normalt tager for givet eller ikke tænker over, og så gøre grin med det. Det er da morsomt.

Forleden da jeg var derinde, var vi endda så heldige at selveste Mick Øgendahl kom og optrådte. Jeg har altid været en stor fan af Mick Øgendahl, og jeg har set alle hans shows. Selv i de satireprogrammer, han deltager i på Zulu ser jeg.
Der er ikke noget bedre end at se standup- især ikke når man har haft en dårlig dag eller lignende. Det kan altså virkelig gøre mig glad igen, og få mig til at tænke positive tanker. Det har min mor altid fortalt mig, er det vigtigste. Uanset hvor sort tingene end ser ud, er et positivt og optimistisk syn det bedste.

Der var en gang hvor jeg selv drømte om at blive stand-up-komiker. Det var dengang, jeg stod hjemme foran spejlet og fyrede dårlige jokes af. Jeg prøvede også altid at fyre jokes af sammen med vennerne og til familiefesterne, men efter at have prøvet i årevis, hvor folk de grinede mere af mig end af mine jokes indså jeg endelig, at jeg nok skulle lade komikken og jokesene være op til de gode komikere ;-).

Jeg villle jo bare gerne være den nye Frank Hvam, men endte nok med i sidste ende at være klovn, og det var jo ikke ligefrem meningen med galskaben. Så den idé er droppet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *