Sådan Opgraderer du Selv Dit Badeværelse

Når det kommer til renovering af hjemmet, er badeværelset et populært område, som mange gerne vil gøre noget ved. Hvis du er bare en smule fingernem, så er der faktisk en del muligheder for gør-det-selv arbejde på badeværelset, der kan give en ganske pæn opgradering. Du behøver ikke engang et stort udvalg af værktøj, da du kan nå rigtigt langt med en helt almindelig veludstyret værktøjskasse.

 

Brusebadet

En effektiv måde at reducere omkostningerne til renovering på badeværelset, er selv at lægge kræfterne i, når det kommer til brusekabinen. Selv efter grundig rengøring af dine fliser, kan du opleve, at fugemassen stadig er farvet med skimmel eller meldug, især i ældre hjem. Ingen mængde sæbe eller knofedt kan fjerne det, og udskiftning af fliserne kan være dyrt. I stedet for at erstatte fliserne, kan du  fjerne fugemassen og erstatte det med en ny omgang – det kan du sagtens gøre selv, og resultatet vil være nøjagtigt ligeså flot.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør, eller hvilken slags fugemasse du skal bruge, så er det bare at spørge. Dit lokale byggemarked ved typisk rigtigt meget om tingene, og deler gerne ud af deres viden.

 

Maling

Hvis du nogensinde selv har kastet dig ud i, at male et hus, er det nok noget du gruer for. Det kan let tage flere dage at komme igennem det hele, og man får let hold i nakken og ømme skuldre. Men når vi bare snakker om badeværelset, er det en anden sag. Badeværelser er typisk relativt små rum, og det er ikke et specielt stort projekt selv at male dem. Store dele af vægområderne er desuden dækket af spejle, brusere og fliser, hvilket kun efterlader et meget lille område du reelt behøver at male.

Være dog opmærksom på, at fordi badeværelser kan være udsat for skimmelvækst, er det vigtigt, at du forbereder overfladerne godt. De skal tørres grundigt af. Derefter bør du anvende en type af maling, der er særligt egnet til fugtige områder.

 

Tænk ud af boksen

Mange af os har et klar billede af, hvordan et badeværelse ser ud, og hvilke materialer der typisk findes derude. Men ved at søge lidt rundt på internettet, og måske kigge i et par magasiner, kan du hurtigt blive inspireret til helt unikke og kreative ting idéer til dit badeværelse. Der er mange gør-det-selv projekter, der giver mulighed for at sætte et personligt præg på badeværelset.

Du kan for eksempel give dit badeværelse et udseende, der minder utroligt meget om granit, ved at malebunden af et stykke glas sort, og sætte det fast til toppen af dit skab.

Kreativ brug af belysning kan også ændre udseendet af et badeværelse, men husk at der er grænser for, hvad det er sikkert selv at gøre, når det kommer til elektricitet og lys.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *