Kilopris

Alle ægtepar har en lille håndfuld tilbagevendende konflikter, som bare nægter at dø. Smider man sine bedste argumenter i puljen, så kan man være sikker på, at hvis der er tale om en sådan konflikt – ja, så er de glemt dagen efter. Hjemme hos os, er det vigtigheden af kiloprisen når man køber ind – jeg mener det er vigtigt at få så meget for pengene som muligt, så længe der ikke er tale om et markant ringere produkt.

Min ægtefælle, derimod, køber bare den mængde der nu skal bruges, således at vi ikke har noget liggende. Livet er åbenbart ”for kort til kilopriser”. Jeg vil bare gerne have lidt flere penge at leve af. Seneste skud på stammen af forlig mellem de stridende parter handler om at der bliver købt billigt ind af de mest almindelige ting, og at vi så skal slippe for at spare på alle produkter vi ikke konsumerer i løbet af en måneds tid. Nu lyder det måske som om problemet er løst – der er det bare ikke hvis man kender denne her slags konflikter. Det skal nok gå galt igen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *