I Kampen om at Være Unik er Alle Ens

Alle de bedste ting i livet er ironiske – det har danske filosoffer længe hintet til, og i mit daglige arbejde som mode ekspert er det nu endelig noget, jeg selv har forstået. Jeg brænder for mode, og det er virkelig hvad der får mig ud af sengen hver morgen. Tanken om at forme hvordan verden ser ud i morgen, samtidig med man konstant leder efter måder, at bryde med hvordan tingene ser ud i dag. Det er i sig selv ironisk, fordi det er et mål der konstant flytter sig og forandres. Hvis det lykkes mig at få min vision igennem i dag, og alle går klædt som jeg forestiller mig, så vil min mission i morgen være at bryde med det igen. Det stopper aldrig: enhver success skaber den næste udfordring.

På et mere individuelt niveau kan vi finde den samme ironi. Alle der går op i mode, lever i et sært spænd imellem at ville følge de trends som moden foreskriver, og samtidig snakker de om at gå klædt på en måde, der kommunikerer noget om deres individalitet. Ingen af os har lyst til at være får, der bare følger med flokken: nej, vi vil lede flokken, eller i det mindste skille os ud fra den. Men her skal vi huske på, at flokken stadig er en del af det liv, vi beskriver: den forsvinder ikke. Ingen har lyst til at være fået uden en flok: strandet alene, langt væk fra alt og alle.

Vi har altså en fælles kamp om, at være unikke, og det gør os i sidste ende utroligt ens. Hvis du klæder dig i det seneste fra Tommy Hilfiger, så vil du se skarp ud, og helt sikkert kommunikere noget omkring dine værdier. Du vil ikke ligne dem omkring dig på en prik: du vil tydeligvis være en unik person, med noget at sige. Men prøv at tage et billede af dig selv, med Tommy Hilfiger tøjet på, omgivet af dine venner og hvad end de har på. Sammenlign nu dette gruppe billede, med et, fra dine forældres generation. Kan du se en forskel? En form for fælles tema i det tøj du og dine venner har på, der er betydeligt anderledes fra det tema, de havde i dine forældres generation?

Det er moden. Det er store, overordnede forskrivelser for hvordan tøj skal se ud. Det er lige akkurat bredt nok til, at folk kan forstå det og forholde sig til det, og stadig sætte deres eget twist på tingene. Man opdager først, hvor ens vi allesammen er, når vi begynder at kigge på gamle billeder, eller ser gamle film eller TV serier. Det er tydeligt for os, at dem i billederne og filmene ikke følger nutidens mode: alligevel har vi svært ved at sætte ord på, hvad moden foreskriver i dag. Jeg tror i høj grad det skyldes, at vi ikke har lyst til at sætte ord på det: for så vil det pludseligt føles klaustrofobisk og mindre frit. Vi elsker friheden, og ønsker ikke at tænke på de rammer vi arbejder runder, når vi klæder os på.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *