Fri mig for selvhøjtideligheden
Jeg holder meget af vores public-service-kanaler. Måske ikke lige hovedkanalerne – men der findes generelt en lang række gode programmer, især nyheds- og debatprogrammer på mange af sidekanalerne. Det eneste jeg har et problem med er deres ensidige valg af film; der er altid tale om at ”i aften kommer der en klassisk fransk filmperle om…” og så et eller andet med en ung persons erotiske og meget upassende forhold til en eller anden.
Det er typisk gode film, men de bliver bare ophøjet til ugenkendelighed alene grundet fraværet af ting som: farver, biljagter, special-effects og engelsk. For eksempel synes jeg at mange spanske film har en del mere sjæl; for slet ikke at snakke om britiske.
Det er heller ikke fordi der ikke findes dårlige spanske film; det er bare som om der er en mentalitet (om det så er hos public-service redaktørerne eller i den internationale filmverden), der fastsætter franske film som gode, fordi de er netop dét.