Digital træning i GDPR
Hvis du er en del af det danske erhvervsliv, har du nok allerede hørt meget om den nye GDPR forordning. Udbuddet af artikler, kurser, foredrag, webinarer, podcasts og lignende om emnet er uendeligt. De drejer sig ofte om, at der er en stor risiko for at overtræde forordningen, hvis virksomheden ikke foretager nogle ændringer i forhold til de persondata, som ligger i virksomheden. Der har også været fokus på tips, tricks og tjeklister i forhold til at forberede sig til GDPR. Sidst men ikke mindst har der også været fokus på GDPR læring – det vil sige, hvordan medarbejdere lærer at overholde alle de nye krav. Mange virksomheder vælger ganske enkelt at sende medarbejderne på kurser, fordi de har en forestilling om, at det er det mest effektive i forhold til at lære noget nyt. Men studier viser faktisk, at man kun husker 15 % af det lærte ved traditionel klasseundervisning. Det tal kan forhøjes betydeligt hvis læringen digitaliseres, fordi:
- Brugeren kan inddrages og deltage i læringen.
- Brugeren kan genfinde læringsmaterialet og gentage læringsforløbet.
- Der kan opstilles virkelighedsnære scenarier.
- Læringen kan nedbrydes i småbidder, så brugeren ikke skal koncentrere sig i en længere periode.
- Der kan anvendes forskellige virkemidler som video, quiz, visualisering etc.
- Der kan leveres helhedsorienterede indsatser, så man nemmere kan hjælpe de brugere, der har sværest ved læringen.
- Læringen og resultaterne kan dokumenteres.
Der er altså nogle afgørende læringsmæssige fordele ved digital GDPR træning – dertil kommer de økonomiske fordele, da digital læring koster mindre, og medarbejderne bruger mindre tid på læringen.
En anden årsag til, at GDPR læring skal digitaliseres, er fordi, det omhandler adfærdsændringer. Medarbejderne skal ændre deres adfærd i forbindelse med de nye ændringer, GDPR medfører. Og det er svært at ændre deres adfærd! Men med et intensivt digitalt læringsforløb, kan medarbejdernes adfærd ændres ved hjælp af brugerinddragelse, så de ikke kun hører om den ønskede adfærd, men også løbende gennemfører digitale udfordringer, som så fører til ny adfærd.