Derfor Skal du Gøre Alt med Måde: Også i Bilen

Vi har allesammen en tendens til, enten at gøre noget i overdreven grad, eller at gøre det på utilstrækkelig vis. Måske er det bare menneskelig natur, eller også er det noget i den danske kultur der gør, at vi ikke rigtige går efter det mest optimale. Ironisk nok, kan det være en frygt for at skille sig ud: hvis ingen andre er neutrale (altså gør tingene med den rette balance), så skiller man sig ud fra mængden, hvis man rent faktisk gør det. Der er nemlig ikke nogen der siger, at bare fordi noget ligger i midten, og altså er balanceret, så er det også her de fleste mennesker ligger. Nej, størstedelen af befolkningen kan sagtens lægge langt udenfor denne optimale balance.

Når det kommer til biler, så er danskerne i hvert fald skudt helt af. Det er de færreste, der virkeligt sætter sig ned og tænker over, hvad det er de har brug for i en bil. Sådan rent praktisk: hvad skal bilen være i stand til at gøre, og hvorfor? Hvis alle gjorde det, ville vi allesammen køre rundt i biler til en fornuftig pris, der er nogenlunde benzinøkonomiske og har lang levetid. Men i stedet, så vælger vi vores bil efter faktorer, der ikke burde spille ind: og vi ender på et overdrev på nogle punkter, og med utilstrækkelighed på andre.

Lad os tage to eksempler: forretningsmanden og hippien. Forretningsmanden har typisk godt styr på økonomi, og ved hvordan man forhandler den rigtige pris, og beregner værdien af aktiver. Men når han skal ud at købe ny bil, så forsvinder al den visdom. Pludseligt handler det ikke om at få mest praktisk værdi for pengene: nej, han lader følelserne spille ind. Han vil gerne have en lækker splinterny bil, så han kan vise alle andre hvor succesfuld han er. Den skal gerne have alt ekstraudstyret og hvis den ikke er benzinøkonomisk, jamen så er det da lige meget! Han kunne i stedet have klikket sig ind på bn.dk, og fået den rigtige bil til den rigtige pris. Ingen dømmer en forretningsmand for, at tage fornuftige valg: tværtimod!

I modsatte ende har vi hippien, der dog laver nøjagtigt samme fejl. Normalt er hun ganske fornuftig i sine valg: tænker over hvad hun har af behov, og beder ikke om mere, end det der er nødvendigt. Men ved det næste bilkøb, så tager idealerne og billedet af hende selv over. Bilen skal være så grøn som overhovedet muligt. Det kan godt ske, at hun i sidste ende kunne have hjulpet miljøet mere ved, at have købt en billigere bil og brugt overskuddet fornuftigt, og at hun ikke har råd til en ny forrude hvis hun får stenslag… Men nej, bilen skal afspejle hendes fulde personlighed, og bliver derfor ikke valgt på rationel vis.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *