Dansk politik anno 2012 – because we’re worth it
Det er med stadig svindende håb for vores nations fremtid, at jeg flere gange om ugen placerer min krop foran tv-skærmen, for at følge den altid kompetente Clement Kjersgaard i selskab med dagens medieklovn #1 og #2. Der må siges at være en vis saglighed i de ting der bliver slynget over de små strømlignede, og designmæssigt tidssvarende talerstole i ”Debatten”, men det er lige som om at det saglighed mister al sin værdi, når den ikke bliver taget alvorligt af modparten. Det er en tendens vi har været vidner til længe, men jeg havde i sin tid et håb om at det bare var en fase – alle de hånlige bemærkninger; al udenomssnakken; al den fraværende stillingstagen, og den arrogante holdning til den politiske debat, der gik på at man da ikke behøver at forholde sig til at sagligt argument, hvis ikke man har lyst. Ak, hvor tog jeg fejl. Det startede som en tendens, men efterhånden som medierne, vælgerne, og ikke mindst politikerne selv, accepterede denne måde at tale forbi hinanden på, frem for at kommunikere, så bredte fænomenet sig. Resultatet lider vi under den dag i dag. Gu’ ved om der er noget vej videre i debatten, herfra?