6 spørgsmål du bør stille dig selv før du sælger din bil
Overvejer du at sælge din bil? Så skal du lige sikre dig, at du har styr på det hele, før du går i gang med alt salgshalløjet. Det er ikke nogen nem beslutning at skulle skille sig af med sin bil, så først og fremmest bør du overveje, om du virkelig vil af med den. Nogle kan blive helt sentimentale, når de først har mistet deres gode gamle bil, lidt ligesom hvis de havde mistet et familiemedlem eller deres bedste ven. Det var ét spørgsmål, du bør stille dig selv, før du sælger din bil – her har du fem andre.
Får du brug for en bil bagefter, eller vil du forsøge dig med et bilfrit liv? I begge tilfælde bør du tænke længe over, om det virkelig kan betale sig at skifte den bil, du jo allerede har, ud med en bil, cykel, offentlig transport eller andet. Det er en stor beslutning.
Hvis du beslutter dig for at skille dig af med din bil, så spørg dig selv ”hvor meget er min bil værd?” Det er nemlig afgørende for, hvor meget tid og hvor mange kræfter, du bør lægge i at finde en køber. Du bruger jo trods alt en del tid, hvis du vil tjene mest muligt på bilen, mens du sagtens kan finde en, der vil købe bilen til for eksempel 20% mindre end bilens værdi.
Hvis den bil er virkelig lidt værd, så er det måske bedre at skrotte den, selv hvis skrotpræmien er en smule lavere end det, du kunne have fået ved at sælge bilen. Det er dels fordi, du kan være sikker på ikke at støde på flere problemer senere og dels fordi, det er bedre for miljøet, hvis der findes færre biler, som kun kan køre en håndfuld kilometer på en liter brændstof.
Hvordan får du flest penge for din bil? Selv hvis du får den vurderet til 100.000 kr., så skal du jo stadig finde nogen, der er villige til at give så meget for din bil. Du får typisk flest penge, hvis du finder en bilforhandler, der specialiserer sig i biler af det mærke, din bil har. Renault biler sælger for eksempel bedre hos en Renault forhandler, så de er også villige til at give en fair pris for din brugte Renault.
Sidst men ikke mindst bør du spørge dig selv, om det hele passer ind i din økonomi. Det er dumt at skifte sin bil ud med en anden, hvis man ikke har råd til det. Det er ligeledes dumt at sælge sin bil uden at købe en ny, hvis man er afhængig af den for at komme på arbejde. Selv i de tilfælde kan der dog være en god grund, men tænk lige over det en ekstra gang.